Fugleinfluenza - Aviær Influenza - AI

Med de seneste ugers påvisninger af fugleinfluenza viruset H5N1 i vildfugle i Rusland, Rumænien, Tyrkiet, Grækenland og Kroatien, er bekymringen for at dette virus skal smitte til fjerkræbesætninger og vildfuglebestande i Europa og Skandinavien øget. Fundet af H5N1 viruset i en papegøje i en indførelseskarantæne i England, viser at også andre mulige smitteveje må tages i betragtning.

Det er i første omgang risikoen for udbrud af fugleinfluenza i produktionsbesætninger, der vækker bekymring. Et udbrud vil kunne medføre store tab, direkte i form af sygdom og dødelighed, og indirekte som følge af de nødvendige veterinære restriktioner og kontrolforanstaltninger, der vil blive pålagt smittede besætninger. I tillæg vil der blive oprettet bekæmpelseszoner omkring disse, hvor også usmittede besætninger vil blive saneret.

Human influenza
Det der imidlertid skaber den største bekymring hos helsemyndighederne, er risikoen for at fugleinfluenzaviruset skal udveksle gener med de humane influenzavirustyper. Derved kan der opstå et stærkt sygdomsfremkaldende humant influenzavirus.
I normale influenzaepidemier med moderat sygdomsfremkaldende virusstammer, ses det klart, hvor stort et spredningspotentiale influenzavirus har, med et meget højt antal smittede og mange syge personer. I Danmark ses sådanne epidemier hvert 2. til 3. år med op til 1 million ramte individer indenfor nogle få uger, og uden vaccination af risikogrupper - primært personer over 65 år - anslås det, at en sådan epidemi ville medføre mellem 1000 og 3000 dødsfald.

Hvis en influenzaepidemi spredes til større dele af verdens befolkning, taler man om en pandemi - dette sker i gennemsnit ca hvert 30. år.
Hvis en pandemi opstår ved infektioner med et stærkt sygdomsfremkaldende virus, kan der blive tale om en meget alvorlig situation, hvor høje tabstal ikke kan udelukkes.
Den Spanske Syge, der hærgede 1918-1919, var et eksempel på en alvorlig influenzapandemi.

Asien
Det understreges at der først og fremmest er tale om en dyresygdom, og at det trods mange mulige smittekontakter, fortsat bare er et meget lille antal mennesker, der er blevet smittede af sygdommen.
Til dato er der 118 kendte humane tilfælde, hvoraf 61 af patienterne døde. Alle de humane sygdomstilfælde er registreret i Asien, med 91(41 døde) tilfælde i Vietnam, 18 (13 døde) i Thailand, Cambodia 4(4 døde) og Indonesien 5 (3 døde).

Smitteveje - fugleinfluenza til mennesker
Smitte til mennesker sker ved direkte tæt kontakt med levende smittet fjerkræ, der vil udskille store mængder virus via luftvejene, urinen og afføringen. Ligeledes kan smitte ske via støv, der indeholder tørrede ekskrementer fra sådanne dyr. Der er ingen smitterisiko ved at spise korrekt varmebehandlede fjerkræprodukter.

Beredskab og overvågning
I flere af EU-landene har man nu indført nye regler og kontrolforanstaltninger. Samtidig er myndighedernes beredskab øget og overvågningen af fjerkræbesætninger og vildfuglebestande og da særligt trækfugle er intensiveret. Dette sikrer at myndighederne hele tiden har opdateret information i forkant af udviklingen, og dermed optimale muligheder for at undgå en alvorlig situation.

Risikoen for spredning til Færøerne med trækfugle, er fortsat vurderet som meget lille, men med påvisning af fugleinfluenza-virus H5N1 i trækfuglebestande i der har samme vinteropholdssteder som trækfugle der til foråret flyver til Færøerne, er der uanset tale om en øget risiko.

Kilder: Materiale fundet via disse links.