Fuglakrím staðfest í Spania og enn einaferð í Danmark
Umiddelbart efter danske veterinærmyndigheders ophævelse af den sidste zone med restriktioner på grund af fugleinfluenza den 30. juni, påvistes et nyt tilfælde. En besætning med fasaner, gråænder og gæs i Løvel ved Viborg, blev ved rutineundersøgelser af ællinger, fundet positive for H5N2 viruset. Dette virus hører til de lavpatogene typer, men da risikoen for at disse kan mutere til højpatogene varianter er stor, vil alle dyrene i besætningen blive aflivet. Der er indført en bekæmpelseszone på 1 km omkring virksomheden. I Spanien er en død vildfugl - toppet lappedykker - fundet i et vådområde ved Salburúa i Alava-provinsen, testet positiv for den højpatogene virustype H5N1. Der er indført restriktioner i området med en 3 km bekæmpelseszone samt en 10 km observationszone omkring fundstedet. Ønskes flere oplysninger, kan henvendelse rettes til dyrlæge Peter S. Østergaard på telefon 35 64 00.